Garage til lyskaster
Lyskastergarage af typen Regelbau L/411A til en 60 cm lyskaster. Bunkeren blev bygget i sensommeren 1943.
Lyskasteren blev brugt ved luftangreb om natten. Lyskasteren skulle udpege flyet for de tre stillinger med 2 cm luftværnskanoner, som lå omkring lyskasterstillingen. Når der var luftangreb blev lyskasteren kørt ud af garagen og op ad betonsporet til en stilling oppe på skrænten.
I bunkerens garagerum var der plads til lyskasteren og dens dieselgenerator, som producerede strøm til lyskasteren. I bunkerens mandskabsrum fandtes køjer til 6 mand samt en kakkelovn og et hånddrevet ventilationsapparat.