Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.

Batteri Hanstholm I

En tysk batteristilling fra 2. Verdenskrig. Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Allerede natten til 9. april 1940 - dagen for tyskernes besættelse af Danmark - havde tyskerne udlagt miner i Skagerrak for at spærre for allierede skibes adgang til Kattegat og Østersøen. Ind mod land var der en 10 sømil bred åbning i minespærringen.
Åbningen i minespærringen blev bevogtet fra land af dette batteri, der var bevæbnet med fire 17 cm skibskanoner.
Til at begynde med var kanonerne opstillet under åben himmel og mandskabet boede i træbarakker. Som et led i anlæggelsen af forsvarskæden ”Atlantvolden” begyndte man i sommeren 1942 at bygge bombesikre betonbunkere med 2 m tykke vægge og lofter. I stillingen blev der bygget i alt 19 af de kraftige bunkere.
Batteriet havde en besætning på ca. 150 mand.