Elværks-bunker

El-værksbunker, som skulle forsyne 38 cm batteriet med strøm, hvis forsyningen fra det civile elnet skulle blive afbrudt.

Bunkeren havde det tyske bygge-nr. 1100 MZ, og har ca. 1 m tykke vægge og lofter. Arbejdet på bunkeren blev påbegyndt en gang i sommeren 1941, og i marts 1942 var den stort set færdig, idet man dog i maj 1942 endnu ikke havde fået leveret den store generator.

Bunkeren rummer maskinrum, brændstofrum, kølevandsrum og ventilationsrum. Desuden rummer bunkeren et soverum til tre mand.

I bunkeren stod to dieselgeneratorer, en stor på 200 hk og en mindre på 56 hk - svarende til udrustningen i hver af de fire kanonbunkere.


Grundplan, 1947.