Museumsområdet

 

Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri.

Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I begyndelsen af 1950'erne gennemførte den danske stat imidlertid en beplantning med gran for at give byen Hanstholm ly for vestkystens barske klima. Det er lykkedes, så at man i dag har en smuk og afvekslende klitskov.

I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten!

Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Museumscenter Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden om Nordeuropas største befæstningsanlæg. Få mere information her.

Klik på teksten på kortet for at få mere information om de udvalgte bunkere mm.