Krigsmaskinen
Udstillingen ”Krigsmaskinen” har krigens maskiner i fokus.
I udstillingen ser man et lille udvalg af de originale våben, som vestkystens fæstninger var bevæbnet med.
Her er både den tyske værnemagts standardudstyr, ”Schmeisser”-maskinpistolen og stormgeværet, men nogle også de mange våben, som tyskerne erobrede fra deres fjender og selv tog i brug.
Blandt de større udstillingsgenstande kan nævnes 2 cm Oerlikon og 2 cm-Vierlingflak luftværnskanoner, en 150 cm lyskaster, tyske 3,7 cm Pak 36 og 7,5 cm Pak 40 panserværnskanoner samt endelig den sjældne 5 cm maskinmortér M 19.
Desuden kan man se propellen fra en B-17-bombemaskine og en del af haleplanen fra en Lockheed Hudson-bombemaskine, som begge blev skudt ned af kanoner ved Hanstholm.