Inspektionsrejse til batterier, 1945

Original på Marinens Bibliotek - acc. 246/1967
Scannet efter fotokopi, hvorfor billedkvalitet er forringet.

Artilleriskydeskolen

København, den 13/9 1945

Til Generalkommandoen
Med Henhold til Generalkommandoens skrivelse K.2776 af 2/7 1945 har undertegnede Skolechef ledsaget af Kaptajnerne K.M.S. Prebensen og H.P.H. Eggers samt Feltingeniør P. Owner-Petersen i Dagene 6/7 - 25/7 1945 foretaget en Tjenesterejse for at besigtige tysk Artillerimateriel i Jylland. Nedenfor skal redegøres for Rejsens Forløb og de Indvundne Erfaringer.

Fredag den 6/7.
Afrejse fra København til Aarhus.

Lørdag den 7/7 besaas
 a.) Admiral Skageraks Kommandostation i Havreballe Skov
 b.) Luftwaffes Kommandostation i Thorskov. Stationerne frembød intet af artilleristisk Interesse.
 c.) et 8,8 cm Luftværnsbatteri paa Søsterhøj. Batteriet var opstillet i Trapez med største Side ca. 100 m, de øvrige ca. 75 m. Ildlederstation var ikke etableret, men syntes at skulle have ligget midt paa Trapezets største Side.
 d.) 7,5 cm Kystbatteri paa Abelshoved. Batteriet var opstillet til direkte Skydning; Afstand mellem Piecerne ca. 100 m.
 e.) Ammunitionsdepot paa Vester Enggaard. Her opbevaredes bl.a. en Del sort og brunt Krudt i aabne og lukkede Krudttønder, en Del Krudt var flydt ud paa Betongulvet. Forvalteren og Byledelsen blev gjort opmærksom paa Faren herved.
 f.) Opsamlingsted for Materiel paa Galgebakken. Her fandtes en Del Instrumenter.

Søndag den 8/7 besaas
Flyvepladsen ved Nørresundby (Fliegerhorst Vest). Til Forsvar af Flyvepladsen havde været etableret bl.a. et Antal 8,8 cm Luftværnsbatterier.
Saavel Piecer som Ildledermateriel var imidlertid fjernet. Hver enkelt Pieces Standplads var indrettet til Nærforsvar. Under Standpladsen var indrettet Ammunitionsmagasin, Opholdsrum m.m. Standpladserne var ved Løbegrave i Forbindelse med Lederstationen, der laa omtrent midt i Batteriet.

Mandag den 9/7
besaas
a.) Batteri paa Pikkerbakker S.f. Frederikshavn. Batteriet var indrettet som Støttepunkt, Jfr. vedlagte Plan. I Batterianlægget var Standpladser til 20 mm luftværnskanon. Kanonen var fjernet, men der fandtes en Del Ammunition af dansk Oprindelse. 4 Stk. 75 mm Luftværnskanon i Feltlavet og 4 - 10,5 cm luftværnskanon i 3,8 cm Affutage i Panserkuppel. De 75 mm Luftværnskanoner var tilsyneladende under Udskiftning med de 10,5 cm; paa Stedet fandtes en Monterings-kran. Kanonerne havde særlige Sigtemidler til Skydning mod Maal paa Søen. Hvert Batteri havde sit Ildlederapparat; det 75 mm Ildlederapparat bestod af sammenbygget Korrektør og Stereotelemeter monteret paa et Køretøj, se Foto 1 og 2:

                                                                   

 

 

Artilleriskydeskolen

 

   

1.

   

2.

   

 

   

   

det 10,5 cm var af en anden Type, men var iøvrigt ogsaa sammenbygget af Korrektør og Stereotelemeter og monteret i Panserkuppel.

Ved den nordvestlige Indgang til Batteriet fandtes henstillet 3 norske 75 mm F.K.M. 1901 i Feltlavet med Ballonringe.
Endvidere fandtes en Standplads for en dansk 75 mm P.K. , i hvilken kun Pivotaffutagen var monteret og en 120 mm L/45 h.S.K. (Lomholt) med Skjold. I overdækkede Betonstillinger (Kasematter) fandtes 4 Stk. 15 cm Kanoner fra det danske Krigsskib Niels Juel med tilhørende Ammunitionsmagasiner og Opholdsrum af Beton; disse Skytsstandpladser var hver for sig indrettet til Nærforsvar. Kun 3 Standpladser var færdige , den 4. kun i Begyndelsesstadiet.
                                                                                                                             

- 3 -

Midt i Anlægget fandtes en 2-Etages Ildleder- og Kommandostation med indbygget Stereotelemeter og Pejle- og Observationsinstrumenter samt Telefon-, Signal- og Radioanlæg. Stationen var indrettet til Nærforsvar og udbygget med Kaserne.
I Omraadet fandtes en 150 cm og en 90 cm Projektør, 3 Radiostationer og et "Funkmessgerät" (radiolocation), hvis Kontrolrum ses paa Foto 3.

   

  

 

Artilleriskydeskolen

 

   

3.

   

 

   

Hele Anlægget gjorde et ufærdigt Indtryk. Ammunition til de forskellige Piecer fandtes spredt over Anlægget, til dels i fri Luft. Batteri N.f. Frederikshavn. Her var opstillet 4 Stk. 10,5 cm Luftværnskanoner med tilhørende Ildlederapparater som ved de 10,5 cm Batterier ved Pikkerbakker, dog var her ingen Panserkupler. Kanonerne var opstillet i Trapezform med Lederstation midt paa den længste Side.
Der fandtes tillige 2 Stk. 40 mm Bofors Luftværnskanoner. Foruden 10,5 cm og 40 mm Ammunition fandtes en Del 75 mm Ammunition. I et Magasin fandtes en Del dansk Materiel, bl.a. 2 Stk. 81 mm Fodfolksmorterer med Tilbehør.
 
Tirsdag den 10/7
besaas
Batteri i Bunken Plantage, V.f.Jernbanen. Batteriet var bestykket med 4 Stk. 120 mm L/40 h.S.K. (Lomholt) samt enkelte 20 mm Luftværnskanoner. Desuden fandtes 2 10,5 cm Kanonrør liggende paa Jorden. De 120 mm Kanoner var opstillet i aabne Betonstandpladser med lavt Brystværn til direkte Skydning mod Maal paa Søen. Kanonerne var forsynet med Skjold og sløret.
                                                                                     

- 4 -


Af Hjælpemateriel af særlig Interesse fandtes Ildlederure for de 120 mm h.S.K., mærket E.A. Uhr C/31 samt 3 Regneinstrumenter til Korrektion for Kurs og Vind. Ved Kysten fandtes et andet Batteri(tilsyneladende 10,5 cm), som Tiden ikke tillod at bese.
 
Batteri paa Skagen. 8 Stk. 120 mm h.S.K. (Lomholt) opstillet i 2 Linier, de 4 forreste ved Kysten i Kasematter til direkte Skydning mod Maal paa Søen, de 4 i anden Linie i aabne Betonstandpladser med lavt Brystværn,   tilsyneladende til indirekte Skydning mod Sydøst. Herudover fandtes en Del 20 mm Luftværnskanoner, mindst 2 90 cm Projektører samt en Ildlederstation mellem de to sydligste Kanoner i forreste Linie. Paa Ildlederstationen fandtes en Afstandsmaaler med 3 m Basis og et "Aufschlag - Auswerte - Gerät C/40." Henstillet ved den sydlige Indgang til Batteriet fandtes
9 Stk. 37 mm Kanoner i Feltaffutage med Splitsvans, 2 - 75 mm F.K., mrk. St. Etienne, Rør M.1897 med senere paasat Mundingsbremse. Kanonerne var monteret i Splitsvanslavet med   Automobilhjul. Til Kanonerne hørte en 1-hjulet Forstilling. 3 Stk. 81 mm riflede Forladehaubitser med Splitsvans, Løbslængde ca. 50 cm. "Funkmessgerät" ("Radiolocation" Apparater) paa Grenen af Typen Wassermann og Jagdschloss.
 
Onsdag den 11/7 besaas
Semmering og Wetterstein Batterierne ved Hirtshals. Batterierne var udstyret med 10,5 cm Schneider korte Kanoner M.1913, med en Rækkevidde paa ca. 11 km, opstillet i lukkede Kasematter til Skydning mod Maal paa Søen samt 25 mm franske Luftmaalskanoner med fast indbygget Korrektør af lignende Art som ved Bofors 40 mm.
 
Torsdag den 12/7 besaas under Ledelse af Korvettenkapitän Knippenberg "VerteidigungsBereich Hansted".
Korvetkaptajnen har været Fæstningens Kommandant fra   November 1940, da Anlægget paabegyndtes, til Kapitulationen.
Paa Kommandostationen forklarede Kaptajnen de   forskellige Metoder, der anvendtes til Stedfæstelse af Maal paa Søen ogmIldledelse, nemlig:
1. Lang-Basis-Pejling,
2. Afstandsmaaler-Metoden (E.M.-Verfahren).
3. Radiobestemmelse(Funkmess-Verfahren)                    

- 5 -

Til Lang-Basis-Pejling raadedes over 8 Stationer spredt over en Afstand paa 79 km. Udtydningen af Pejleresultaterne fandt Sted ved Hjælp af en ca. 1x1 m stor Regnemaskine, der direkte gav Skudelementerne med indførte balistiske og atmosfæriske Korrektioner; som Reserve anvendtes almindelige Pejle-planer. Til Bestemmelse af de enkelte Nedslags Beliggenhed i Forhold til Maalet anvendtes "Aufschlag-Auswertegerät, C/40”
Korvetkaptajnen tillagde iøvrigt ikke Metoden videre Betydning paa Grund af Vanskelighederne ved at faa Pejlestationerne til at observere mod samme Maal og mente, at Regnemaskinen var for sensibel og derfor ikke feltbrugbar. Ved Afstandsmålermetoden anvendtes et 10 1/2 m langt Zeiss Stereotelemeter, som var anbragt i en elektrisk drejelig Panserkuppel, hvor ogsaa Ildlederen havde Plads. Til Brug for Ildlederen fandtes endvidere et Periskop, der kunde drejes uafhængigt af Telemetret, og som gjorde det muligt for Ildlederen uden om Afstandsmaaleren at bevare Overblikket over Kamppladsen. Metoden ved Radiobestemmelse vil senere blive gjort til Genstand for særlig Omtale. Her skal kun bemærkes, at Korvetkaptajnen oplyste, at Metoden kunde bruges saavel til Maalbestemmelse som til Maaling til Nedslag.
Naar Skydning mod Maal paa Søen udførtes af Fæstningsomraadets samlede Artilleri eller større Dele deraf, lagdes der en Ildflade, en Spærrelinie eller en Ildklokke foran, henholdsvis uden om, Maalet. Dette udførtes ved, at der til Batterierne kommanderedes Nedslagstidspunkt, Maalets Plads i Nedslagsøjeblikket og et Dæknavn for den Ildform, der skulle anvendes. Batterierne bestemte da selv Skudelementer og Affyringstidspunkt.
Efter Gennemgangen paa Fæstningsanlæggets Kommandostation besaas Kommandostation og 1 Piece i et 38 cm Batteri. Kommandostationen var udstyret med Afstandsmåler og Periskop som ovenfor under Afstandsmaalermetoden omtalt. Desuden fandtes i en særlig Kasemat under og foran Afstandsmaaleren endnu et Periskop af større Dimension. I Etagen under Afstandsmaaleren fandtes et Pejlerum, hvor Udtydningen af   Pejleresultaterne fandt Sted, bl.a. ved Hjælp af en 5x1x1 m stor Regnemaskine, der direkte gav Skudelementerne med indførte Korrektioner som   under Lang-Basis-Pejling anført; som Reserve herfor fandtes et Pejleplan. Yderligere fandtes et Pejleplan til Brug ved Skydning mod Flyverformationer med de 38 cm Kanoner. Til Bestemmelse af de enkelte Nedslags Beliggenhed i Forhold til Maalet, anvendtes det ovenfor under Lang-Basis-

                                                                                                                               

- 6 -

Pejling omtalte Aufschlag-Auswerte-Gerat C/40.
Luftmaalsskydninger med de 38 cm Kanoner anvendtes kun mod meget store Formationer, og da som Spærreskydninger mod et   terningformet Rum. Forberedelserne skete paa Grundlag af Radiolocation. Derefter besaas et fransk 10,5 cm l/28 Batteri i Vigsø af samme Art som ved Hirtshals.
 
Fredag den 13/7 fortsattes Rundgangen paa FÆstningsomraadet, ligesom den foregaaende Dag under Ledelse af Korvetkaptajnen. Først besaas et 2-Etages Magasin for 38 cm Ammunition; for at undgaa Fugtighed og for at holde en konstant Krudttemperatur var der installeret Centralvarmeanlæg i   Magasinet; da Varmeanlægget nu efter Kapitulationen ikke var i Virksomhed. var der megen Fugtighed i øverste Etage, men ingen i nederste.
Herefter besaas et 10,5 cm Batteri i drejelig Taarnaffutage bestemt til Beskydning saavel mod Luftmaal som mod Maal paa Søen. Ansætningen af Projektilerne var elektrisk, ellers adskilte Kanonerne sig ikke fra de ved Frederikshavn sete. Ildledelsesorganerne bestod af et Stereotelemeter i Panserkuppel, som ad elektrisk Vej overførte Højde Side og Afstand til en fritstaaende Korrektør (Kleinkommandogerat) som var anbragt i en Bunker nedenunder. Korrektøren var imidlertid umiddelbart forinden fjernet af Englænderne. Systemet angaves at være det mest moderne.
Dernæst besaas et 17 cm L/40 C/1902 Batteri, hvis Skyts stammede fra Krigsskibe af Schleswig-Holstein Typen. Batteriet var paa 4 Piecer opstillet i Kasematter med en særlig Vægbeklædning til Forhindring af Ricochetteren af Sprængstykker. Paa Kommandostationen fandtes en   "Parallaxausrechner", der afgav færdige Skudelementer, af Fabrikat "Franz Kuhlmann". I Underrummet fandtes et Apparat Mage til det paa   Materielopsamlingsstedet i Aarhus sete. Senere besaas et 10,5 om L/28 C/1913 Batteri ved Klitmøller. Batteriet var indrettet til Forsvar saavel mod Søen som mod Landsiden. Standpladserne som Korvetkaptajnen "betegnede som "Kesselbettungen" var bemærkelsesværdige ved, at Kanonerne stod paa en 8-kantet Cementsokkel og var forsynet med et paa Affutagen fastbygget Panserskjold; uden om Sokkelen fandtes en 1,5 m dyb og 1 m bred Cementgrav, i hvilken Størstedelen af Betjeningsmandskabet opholdt sig under Skytsbetjeningen, kun Side- og Højderetter opholdt sig paa Sokkelen. Uden om den første Grav fandtes endnu en Grav til Optagelse af Sandflugten.
                                                                                                                                   

- 7 -

Fæstningen var som Helhed anlagt efter meget store Linier. Omkring de enkelte svære Piecer var der Kaserneanlæg til Betjeningsmandskabet og gode Bekvemmeligheder, for de 38 cm Piecers Vedkommende saaledes Centralvarmeanlæg, Bade-, Ventilations- og Afgasningsanlæg m.m. Kanonerne var   dog gennemgaaende anbragt for nær ved Kysten, hvilket gjorde dem særlig udsatte under Beskydning fra Søen, og for det 10,5 cm Luftværnsbatteris Vedkommende for tæt ved hinanden. Fæstningens Krigsstyrke var ca. 6000 Mand. Af Radiolocation Anlæg (Funchmessgeräte) fandtes Riesengerät, Mammuth og Seeelefant ved Hansted, Wassermann ved Vorupør. Ved Agger saas endelig et 12,7 cm Batteri med moderne Skibsskyts fra Torpedojagere.
 
Søndag den 15/7 besaas
Flyvepladsen ved Karup; den forhenværende Kommandant, en tysk Oberst, viste rundt. Det artilleritiske Luftforsvar bestod af 20-24 8,8 cm Kanoner i 4-5 Batterier a 4-6 Kanoner, 40-80 37 mm - samt 40-60 20 mm. Der fandtes "verbunkerte Stellungen" til 20 og 37 mm Skyts. Enkelte 37 mm Kanoner flyttedes, alt efter Vindretningen, saaledes at Kanonerne kunde beskytte egne Maskiner under Landing mod forfølgende Jagere. Det 20 mm Skyts anvendtes med 6 Stk. samlet mod samme Maal. Karakteristisk for Luftforsvaret var, at medens der paa og om Flyvepladsen fandtes udbygget talrige forberedte Stillinger for Skytset, flyttedes dette jævnligt til de Steder, hvor man til enhver tid ønskede at lægge Tyngden i Artilleriforsvaret. Undertiden afgaves Skytset ogsaa til helt andre Luftforsvarsomraader. Der skelnedes mellem Batterier, der var bemandet Døgnet rundt, og Batterier, der kun bemandedes ved Alarmering. 3 Stk. 8,8 cm (udborede russiske 8,5 cm)"Schartegesehütz" var opstillet enkeltvis ved hvert Hjørne af   Startbanerne og rettet mod Startbanerne; de var opstillet i Kasematter, som af Ventilationshensyn var aabne bagtil, men hvor der var forberedt en Anbringelse af 2 Rækker lodrette I-Jern i Forbandt til Dækning mod Indkastning af Haandgranater. 20 mm Skyts og Maskingeværer var iøvrigt monteret dels i Kugleled i Bunkers, der kunne modstaa 500 kg Bomber, dels i aabne Ringstandpladser ("Tobrukstellungen"). Desuden fandtes nogle   Morterer og belgisk 5,7 cm Skyts m.v. Alt Skyts var fjernet fra Standpladserne og anbragt i Magasin.
                                                                                                                                     

- 8 -

Flyvepladsens normale Besætning var 4-5000 Mand. Artilleriforsvarets Kommandobunkers frembød intet af særlig Interesse. Kommandobunkeren ved Gedhus for det samlede Jagerforsvar af Danmark var derimod yderst interessant. Bunkeren, der i Hovedsagen var bygget over Jorden, var 10 m høj og med 3-4 m tykke Vægge. I Bunkeren fandtes et gennem alle Etager gaaende stort Rum med Balkoner. Paa Balkonerne var amfiteatralsk ordnede Siddepladser. Rummets ene Væg optoges af et mægtigt Danmarkskort med Kvadratnet. Paa Kortet projiceredes paa Grundlag af indgaaede Meldinger og ved Hjælp af 15 - 20 pistolformede Projektionsapparater Billeder og Tegn, som angav fjendtlige Flyverstyrkers Art, Højde og Position. Hver af de opsendte tyske Natjagere (Jagerformationer) havde endvidere i samme Rum en Mand, der var i stadig Radioforbindelse med Jagerens (Formationens) Fører, og som med et tilsvarende Projektionsapparat som de ovenomtalte, kunde angive Jagerens (Formationens) Højde og Position paa Kortet. Lederen af det samlede Jagerforsvar, der opholdt sig i Rummet, kunde nu paa Grundlag af det Overblik, han derved kunde danne sig, give telefoniske Ordrer til hver enkelt Jager(formation)s Forbindelsesmand. Ordrerne blev optaget paa Grammofonvalser til Brug ved senere kritisk Gennemgang af Dispositionerne. Loft, Vægge og Gulv var lydisolerede, saaledes at det ikke virkede forstyrrende naar man talte samtidigt. Paa særlige Skærme paa Rummets Langvægge blev de sidst indgaaede Vejr- og Sigtbarhedsmeldinger projiceret. Flyvepladsens Officerskasino var en stor Træbygning i een Etage, indrettet ganske smagfuldt og praktisk uden overdreven Luksus. I Kælderetagen fandtes et ca. 6x18 m stort hvælvet Rum indvendig beklædt med røde Mursten; det var monteret som "Bierstube" og tjente formentlig ogsaa som Beskyttelsesrum; der fandtes endvidere i Kælderetagen Kølerum samt en Keglebane, som de engelske Officerer brugte som Skydebane.
 
Mandag den 16/7 besaas et
Batteri ved Tyborøn, Bestykningen var
a.) 4 Stk. 10,5 cm L/28 franske Kanoner i Kasematter.
b.) 3 - 2,5 cm Piecer til Luft- og Jordforsvar i aabne cementerede Standpladser med Cementbrystværn.
c.) 1 Stk. 5 cm Panserafværgekanon, ligeledes i aaben cementeret Standplads, af tysk Fabrikat, halvautomatisk med elektrisk Affyring.
d.) 1 Stk. 4,7 cm Panserafværgekanon, sammenbygget med et Maskingevær, i lukket Kasemat med Kugleskydeskaar og af czekisk Fabrikat samt
e.) 3 danske 81 mm Morterer. Til Batteriet hørte endvidere 3 Stk. 150 cm og 1 Stk. 60 cm Lyskastere. Ildlederstationen var anbragt paa Batteriets højre F1øj. Den var udstyret med 2 Reliefkikkerter og et 3 m Stereotelemeter. Til Brug ved Ildledelsen fandtes et Pejleapparat (a.k.b. LangBasisgerät 42 H. Baujahr 1943) og et E-Uhr 42 H til Beregning af Skudafstanden i Nedslagsøjeblikket for bevægelige Maal paa Søen. Karakteristisk for Anlægget var, at alle Forbindelsesgrave var cementerede saavel Bund som Sider, sidstnævnte med omtrent naturligt Anlæg), og at Kasematterne m.v, i flere Tilfælde var camoufleret som Sommerhuse. Den tyske Wachtmeister, som viste rundt, oplyste, at ved Skydning om Natten med det 10,5 cm Skyts skød den ene Kanon med Lysgranater, medens de andre skød med Sprænggranater. Ved Anvendelse af en reduceret Ladning paa kun 200 g kunde der opnaas Skudafstande ned til 150 m. Den normale Ladning var ca. 1900 g. Nær Stillingen fandtes et Radiopejleanlæg med 2 Wassermann og flere andre Antenner. Herefter besaas Opsamlingssteder for Materiel ved Klinteborg, Lemvig og S.V.f. Rom. Ved Klinteborg fandtes bl.a. 11 Stk. russiske 7,62 cm ca. L/50 Feltkanoner med Splitsvans, Mundingsbremse og Gummihjul, se Fot 4 og 5.

   

   

     

Artilleriskydeskolen

 

   

4.

   

5.

   

   

   

   

Kun 6 af dem var køreklare; de fleste amdre manglede baade Fælge og Gummi; Skudvidde ca. 13500 m. 2 Stk. 37 mm halvautomatiske Kanoner I Feltlavet med fuld Sideretningsfrihed (Platform, der sænkedes ved et Par Haandsving.) Ved Lemvig fandtes bl.a. 5 Stk. 7,62 cm kort (ca. L/16) russisk Kanon i Feltlavet (Lavetten havde høje hjul med Ballonringe, medens den tilhørende Forstilling havde brede Jernringe, Skudvidde ca. 2650 m, se Foto 6,7 og 8.

   

 

   

   

Artilleriskydeskolen

 

   

8.

   

  

   

Flere 7,62 cm L/50 som ovenfor beskrevne samt 2 stk. Kanoner af ca. 5 cm Kaliber.
                                                                                                                                       

- 11 -

S.V.f. Rom fandtes bl.a. 2 stk. 7,5 cm Pak som de ved Skagen beskrevne, 7 – 5 - (Se Foto 9 og 10) og

   

   

   

 

Artilleriskydeskolen

 

   

9.

   

10.

   

   

   

 

   

1   Stk. 3,7 cm Pak.
 
Tirsdag den 17/7 besaas Anlæg ved Nørre Fjande, Kryle og Søndervig.
Ved Nr. Fjande var et 19,4 cm fransk Batteri paa 5 Piecer under Opstilling (kun een Piece var færdigmonteret paa en cementstøbt Brisk, de øvrige var henlagt ved de under Arbejde værende Opstillingspladser, eet af Rørene var mærket Tarbes 1919, den tilhørende Lavet Bourges 1893. Affutagen var forsynet med Skjold. Vo 725 m/Sek. Ved Kryle var 5 Stk. 10,5 cm franske L/28 Kanoner opstillet som i Batteriet ved Tyborøn; der var henlagt 5 lysgranater ved hver Kanon. I et Magasin fandtes "Haftladungen" til Brug ved Angreb paa Panservogne o.l.: 3 kraftige Hesteskomagneter var anbragt i Hjørnerne af en Trekant med ca. 2 cm, Side, Ladningen - en hul Kegle - vendte Hulningen mod Maalet. Ved Søndervig fandtes bl.a. 2 Stk. 5 cm, Pak i aaben cementeret Standplads med cementstøbt Brystværn. Piecerne var forsynet med Dobbeltskjolde, samt 2 Stk. 5 cm Morterer i drejelige Pansertaarne, efter Sigende ”det sidste Skrig" paa Bunkerforsvarets Omraade. Mortererne havde helautomatisk Ladning og Affyring., Skudhastighed 120 Skud pr. Minut, største Skudafstand ca. 600 m. Mekanismen var meget kompliceret og dreves elektrisk med Haandkraft som Nødhjælp.
                                                                                                                                 

- 12 -

I Nærheden af Stillingen fandtes store Radiopejleanlæg, bl.a. flere Wassermann og Riesengerate, et af de største camoufleret som Sommerhus.
Onsdag den 18/7 besaas Batterianlæg ved Stauning og Batterianlæg og Opsamlingsplads ved Nymindegab. Batteriet N.f. Stauning havde 4 Stk. 19,4 cm Piecer af samme Slags som ved Nr. Fjande. De var alle færdigmonterede paa støbte Betonbriske. Over den ene Brisk var bygget en Kasemat, (se Foto 11 og 12)

   

   

 

   

   

Artilleriskydeskolen

 

   

11.

   

12.

   

   

   

 

   

hvilket det formentlig ogsaa har været Hensigten at gøre ved de tre andre.
Batteriet ved Nymindegab var bestykket med 4 Stk. 10,5 cm franske L/28 Kanoner af den ofte beskrevne Type. Ved Indgangen til Batterianlægget fandtes et Skydespil, bestaaende af 2 trebenede Stativer, hvert med en kort ca. 10 mm "Kanon", forsynet med Panoramakikkert og Højderetningstromle. Ammunitionen var Patroner med sprængladt Projektil, som sprang i Nedslaget under Røgudvikling. Skydning udførtes mod en   Kulisselandsby (en miniature) i ca. 100 m Afstand. Paa Opsamlingsp1adsen i den tidligere tyske Lejr fandtes bl.a. en russisk 12,2 cm meget kort   Kanon med Bloksvans og store Ballonringe, en russisk 12,2 cm lang (ca. L/45)   Kanon i Splitsvanslavet med massive Tvillinghjul og nogle 10 1/2 cm ca L/49 Kanoner i Splitsvanslavet.
 
Torsdag den 19/7 besaas
Nyindretninger og Batteristillinger i og om Skydeterrainet ved Oksbøl, bl.a. Fægtningsskydebaner for Haandvaaben ca. 1 km N.V.f
                                                                                                                                 

- 13 -

Lummeragers N.V.Spids. Bevægelige Maal fremstilledes ved, at Mandskab, bærende Maalene paa lange Stænger, bevægede sig i dybe Dækningsgrave i Maalterrainet. Anlægget var kun beregnet for en enkelt Skytte og Observatør. Bunkers (2 Stk.), hvori var installeret kraftige Morterer. der trak Kampvognsskiver over to, henholdsvis ca. 1800 m og ca. 3500 m S.f. Vejen Sdr. Grandelag - Mosevraa. i Øst-Vest forløbende Kampvognsbaner.
15 cm l.K. Batteri N.f. Blaavand Kro. Kanonerne varFeltkanoner med Splitsvans. Hjulakslen blev dog her baaret af et i Beton nedstøbt drejeligt Pivot. Lavetbenene var samlede og paa deres bageste Del var monteret en Tandhjulsanordning, som drejedes ved et Haandsving, og hvis Tandhjul greb ind i en i Brisken nedstøbt Tandkrans. (Se Foto 13 og 14)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

13.

   

14.

   

   

   

 

   

Batterianlægget var iøvrigt af mere provisorisk Karakter end de hidtil besete. 10 1/2 cm L/23 fransk Kanonbatteri i Kasematter V.f. Blaavand Fyr som de tidligere omtalte. En 8,8 cm Luftværnskanon i Feltlavet (Korslavet) S.f. Blaavand Fyr. Kanonen var ikke forsynet med Følgeviserure, men havde Sigtemidler til Panserafværgning. Dens Skudfelt laa mod Syd og   Sydøst tildels over Vandet. Den oplagte Ammunition var Panserammunition.
Nogle under bygning værende Betonstillinger for 38 cm Skyts. Anlægget var af et meget imponerende Omfang. Ved hver Kasemat var til Brug ved Monteringen opstillet en Løbekran
                                                                                                                                 

- 14 -

med en Bæreevne paa 175 t.

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

                      19.

   

 

   

   

   

 

   

                                                                                                                               
 
 
- 15 -

Oplagsplads med Skivedepot N.f. Faaresøen. Her fandtes bl.a. 2 Stk. 75 mm Fodfolkskanoner af meget moderne Type med. to Ildhøjder (Se Foto 21 og 22).

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

21.

   

22.

   

   

   

 

   

samt en 12 cm glatløbet Forlademorter (Se Foto 23)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

23.

   

   

 

   

Fredag den 20/7 saas
Batteristandplads Ø.f. Børsmose. Skytset var fjernet. Stillingen var kun svagt udbygget; Brisken bestod saaledes af en mindre, rektangulær Cementstøbning bag hvilken nogle Planker. Batteristandplads mellem Aal Teglværk og Ø. Vrøgum. Ogsaa her var Skytset fjernet. Efterladt Ammunition og Skydetabeller viste imidlertid, at det havde været russiske 12,2,cm lange Kanoner, vo = 830   m/Sek. og en Skudvidde paa 19900 m ved Anvendelse af største ladning. Skytset havde været opstillet paa lignende Maade som i Batteriet N.f. Blaavand Kro. Pivotet var dog af en noget anden Konstruktion og Sideretningen gaves ved Hjælp af et Tandhjul, som var forbundet med den sammenklappede Svans og greb ind i en Kæde,
                                                                                                                                 

- 16 -

lejret i en Krans paa Brisken (se Foto 24).

   

   

 

   

 

   

   

 

Artilleriskydeskolen

 

   

24.

   

   

 

   

I Stillingen fandtes en Tabel, som viste, at det har været paatænkt at skyde Spærreskydninger mod Luftmaal med dette Skyts.
 
Lørdag den 21/7 besaas
ved et Vigespor til Guldager Station Kanonerne m.v. til det tidligere omtalte 38 cm Batteri S.f. Oksby. Rørene var ca 18 m lange fra Mundingen til Kilehullets Forflade (se Foto 25-27).

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

25.

   

26.

   

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

27.

   

   

                                                                                                                               
 
 - 17 -

Til Baksning med Kanonerne var her opstillet en Kran af samme Type som Kranerne i Batteristillingen. Der var oplagt 46 mm tykke panserskjolde og nogle 19 cm tykke flader, (Se Foto 28)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

28.

   

   

 

   

muligvis til Brisk. I en Magasinbygning fandtes et 10,5 m Stereotelemeter med 18, 25, 36 og 50 x Forstørrelse. Paa Pladsen fandtes endvidere to Lyskastere og en ca. 18 m lang og ca. 3 m bred Transportvogn (se Foto 29)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

29.

   

   

 

   

med 12 Par massive Gummihjul. Ladet, der var af svære Træplanker, havde en Drejeskive paa Midten og paa, hver Side to nedklappelige Donkrafte. Vognens Egenvægt var 30.000 kg, Nyttelasten 40.000 kg, Akseltryk 5835 kg.
 
                                                                                                                                 

- 18 -

Foto 30 giver et Overblik over Oplagspladsen

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

30.

   

   

Opsamlingsplads for Artillerimateriel i Esbjerg. Her fandtes bl.a.
1 Stk. 120 mm h.S.K., Armstrong,
2 - 120 mm L/45 h.S.K., (Lomholt),
4 - 10,5 cm tysk P.K. med Splitsvans (Foto 31-32)

   

   

 

   

 

   

   

 

Artilleriskydeskolen

 

   

31.

   

32.

   

   

   

 

   

3 Stk. 37 mm Maskinkanoner med Skjold(Luftværn og Panserafværgelse, se Foto   33, Side 19.)
2 Stk. 75 mm russiske Kanoner, ca. L/28, R0r 1894,   polsk Lavet 1929, Bloksvans. (Foto 34, Side 19)
3 Stk. 47 mm Panserafværgekanoner (Foto 35, Side   19),
1 - 75 mm Kanonhaubits M.1937,   bemærkelsesværdig ved at Løbet, der var 79 cm langt, løftedes under Ladning og Udkast, medens Bundstykket var fast. Lavetten havde Hjul med Jernringe (Foto 36, Side 19).
                                                                                                                                     

- 19 -

   

   

 

   

 

   

   

 

Artilleriskydeskolen

 

   

33.

   

34.

   

   

   

 

   

   

Artilleriskydeskolen

 

   

35.

   

36.

   

   

   

 

   

Fanø
10,5 cm Luftværnsbatteri i Panserkuppel N.f. Nordby, som ved Hansted. Korrektør: Dreiwag C/35, Marine Nr.136, Baujahr 43, Fabrikat Askania, under Panserkuppel. Til Batteriet hørte endvidere et Würzburggerät. I et Magasin i Nærheden fandtes nogle Ildledelsesinstrumenter, bl.a. et "Tü g C/39" og et ”Zielübungsgerät zu 10,5 cm S.K; C.32 n, L. in 8,8 cm M. P. L. C/30 D. b.b.y.".
                                                                                                                                     

- 20 -

15 cm Batteri ved Graadyb. To Tokanonspansertaarne fra Gneisenau og Scharnhorst indbygget i Betonkasematter. (se foto 37-38)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

37.

   

38.

   

   

   

 

   

Kanonerne var ca. 8 1/2 m lange. For at modvirke ekscentriske Paavirkninger af Taarnet ved Skudafgangen affyredes begge Kanoner ved fælles Aftræk dog med et Tidsinterval paa 0,l Sek. for at Projektilerne ikke under Pendlingen i Banernes første Del skulde støde paa hinanden i Luften. Paa Batteriets Ildlederstation fandtes et "Rechentisch C/39", en "Schuss-E   Geber", et "Langbasisgerät" og et cirkulært Pejlebord.
Nogle Hundrede Meter fra Batteriet fandtes et Lytteapparat med Tragte og ca. 50 m fra dette enLytterkorrektør i aaben Opstilling med mandshøjt Brystværn. Den ejendommeligste Detaille ved Lytterkorrektøren var en hvidmalet Glaskugle med to bevægelige Meridiankredse og to Skrivestifter. Paa Korrektøren var monteret to Natkikkerter, som styredes af Korrektøren, til Maalet var fanget i dem, hvorefter Korrektøren styredes af Kikkerterne. Lyskasteren var opstillet ca. 20 m fra Korrektøren og styredes af denne ved Følgeviseranordning. 4 Stk. 15 cm L/50 Bofors M.1908 fra danske Orlogsskibe i aaben cementeret Standplads med lavt Brystværn ved Plantagen. Ved en af Kanonstandpladserne fandtes en "Seitenumrechner M, 1943" og en "Entfernungsumrechner C/40", begge meget primitive Apparater. Ved Vejen nær dette Batteri fandtes 3 Tvillingaffutager, hver med 2 Stk. 37 mm Luftværnskanoner anbragt i samme lodrette Plan, den ene over den anden (se Foto 40-41, Side 12).
                                                                                                                                     

- 21 -

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

39.

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

40.

   

41.

   

   

   

 

   

Kanonerne var iøvrigt som de ved Opsamlingspladserne Klinteborg ved Lemvig og Esbjerg sete.
 
Søndag den 22/7 besaas
Pioneropsamlingspladsen i Esbjerg. Paa Opsamlingspladsen fandtes bl.a. 8 Stk. 12,7 cm Skibskanoner med Panserskjolde. Konstruktionen mindede om Gneisenaus 15 cm Kanoner. 6 Vinkelmaalere med Kolimatorsigte, 4 Feltperiskoper i Lærredshylster. Artilleriopsamlingspladsen endnu en Gang. Der   forevistes ved dette Besøg ud over det Dagen i Forvejen sete Materiel 2 "Scheinwerfer-Richtgerate C/40 (Z) 150, Baujahr 1942", 1 "Scheinwerfer-Richtgerat C/39” og en del Reservedele til disse Apparater. Kommandocentralen for Esbjergs samlede artilleristiske Luftforsvar ved Vognsbøl Park. Centralen var indrettet efter samme Princip som i Gedhus, men meget mindre. 10,5 cm Luftværnsbatteri ved Femhøje. Skytset var opstillet paa   cementeret Brisk med Brystværn til Skulderhøjde, men uden Panserkuppel. Korrektøren, der var anbragt under Panserkuppel, var af Fabrikat   "Askania" som ved Hansted beset. Noget N.f. Batteriet besaas derefter en Korrektør af den i Pikkerbakker ved Frederikshavn sete Type med Panserkuppel, men den var her sammenbygget med et "Funkmessgerat"„ der deltog i Korrektørens Bevægelser. Apparatet vil blive nærmere beskrevet under Omtalen   af "Radiolocation". Korrektøren kunde efter Omstændighederne styres optisk eller ved "Radiolocation".
Til Slut besaas et Anlæg bestaaende af Lytteapparat, Lyttekorrektør og Lyskaster af samme Art som det paa Fanø sete; men Lytteapparatet (se Foto 42) var her omgivet af et

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

42.

   

   

 

   

Bur af tætsiddende Trælister, overtrukket med stormasket Hessian.
 
Mandag den 23/7 besaas
Parkkommandoens Magasiner i Kolding. Magasinerne var oprettet i 2 lange Bølgeblikshaller (en 3 og en 5-skibet), der oprindelig havde været anvendt som Filmatelierer i Holland. (se Foto 43-45)

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

43.

   

44.

   

   

   

 

   

                                                                                                                               
 
 - 23 -

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

45.

   

   

 

   

Det var vanskeligt, at faa noget Overblik over Materiellet, der var tæt sammenstuvet i Hallerne, i den ene fortrinsvis Panserkøretøjer, i den anden   Fodfolksmateriel, Instrumenter og Meddelelsesmateriel. Som et Kuriosum skal her kun vises et Fotografi af to Goliath Tanks (se Foto 46).

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

46.

   

   

 

   

Uden for Hallerne var opstillet en overordentlig Mængde Motorkøretøjer af enhver Art (se Foto 47-48).

   

   

 

Artilleriskydeskolen

 

   

47.

   

48.

   

   

   

 

   

Nævnes skal, at der bl.a. fandtes et paa en Paahængsvogn monteret Funkmessgerät.
                                                                                                                                 

- 24 -

Almindelige bemærkninger
Ihvorvel det har været interessant, at se det forskelligartede Materiel, der har været bragt til Anvendelse med de tyske Befæstningsanlæg i Jylland, maa det dog siges, at det meste af Skytset har været ældre umoderne Piecer, skrabet sammen fra besatte Omraader i Frankrig og Rusland samt fra danske Marinefartøjer og Søforter. Af egentlig tidssvarende Materiel kan nævnes de 38 cm Kanoner ved Hansted og Guldager, de 15 cm Skibskanoner i Tvillingtaarne paa Fanø, de 10,5 cm Luftværnskanoner i drejelig Taarnaffutage bl.a. ved Hansted, samt af Feltskyts tysk 15 cm F.K. (N.f. Blaavand), russisk 12,2 cm F.K. (bl.a. ved Opsamlingsplads Nymindegab), tysk 10,5 cm F.K. (Opsamlingsplads Esbjerg), 5 cm Pak (ved Rom) og 37 mm Luftværnskanon i Tvillingaffutage (paa Fanø). Bemærkelsesværdigt var, at der ved alt Skyts (saavel mobilt som i faste Opstillinger) fandtes Sprænglegemer til Brug ved en eventuel ødelæggelse af dette. Medens Skytset saaledes i det store Hele har været uden større Interesse, har der derimod været Lejlighed til at stifte Bekendtskab med en Del hypermoderne Hjælpemateriel (Grundstillings-, Ildledelses- og Kikkertmateriel), fremhæves skal blot forskellige Luftværnskorrektører og det - ikke mindst for danske Teknikere - hidtil ganske ukendte Radiopejlemateriel (tysk: Funkmessgerät, engelsk: Radiolocation), der begge nedenfor skal gøres til Genstand for udførligere Omtale.

Luftværnskorrektører
Der saas 4 Typer af Ildlederaggregater for sværere Luftværnsskyts, de var alle 4 karakteristiske derved, at Stereotelemeter, Højde- og Sidekikkert var sammenbygget til et Hele, fra hvilket de maalte Data automatisk og kontinuerligt overførtes til Regnemaskinen fra hvilken de beregnede Skuddata   overførtes til Kanonens og Tempermaskinens Følgeviserure. De forskellige Typer var: 
1.) Korrektøren var monteret paa et Køretøj med Ballonringe; ved Opstilling til Brug overtoges Understøtningen af andre Støtteorganer, ved hvilke Korrektøren kunde stilles vandret. Kikkerter, Stereotelemeter og Regnemaskine udgjorde et Hele, der samlet drejede om en lodret Pivottap. Betjening: Højde- og Siderettere samt Afstandsmaaler. En saadan Korrektør saas i Pikkerbakker ved Frederikshavn, hvor den var opstillet i Forbindelse med et 75 mm Batteri.

2.) Korrektøren var indbygget under en drejelig Panserkuppel. af ca. 7 m's Diameter, i hvilken der fandtes Sigtespalter svarende til de forskellige   optiske Instrumenters Objektiver. Hele Aggregatet deltog i Kuplens omdrejende Bevægelse. Foruden Højde- og Siderettere og Afstandsmaalere,   syntes der at skulle anvendes endnu en Mand til en Slags Udligning i Forbindelse med Indføring af Maalets Hastighed. Korrektøren gjorde et moderne Indtryk. Det balistiske Beregningsgrundlag indførtes ved Hjælp af Kurvelegemer. Af Paaskrifter paa disse fremgik det, at Korrektøren kunde anvendes saavel til 8,8 cm som til 10,5 cm. Der fandtes særlige Organer til Indføring af en Skudspredning udover den naturlige. Denne Korrektør saas kun i Forbindelse med 10,5 cm Luftværnskanoner, f.eks. i Pikkerbakker S.f. Frederikshavn samt N.f. Frederikshavn. I Esbjerg, ved Femhøje, fandtes en Korrektør af denne Art kombineret med et Radiolocationsanlæg (se Radiolocation VII).

3.) Panserkuppel og optisk Udstyr som 2, men Korrektøren af ældre Model, "Askania" C/1935. Til Betjeningen krævedes foruden Højde- og   Siderettere og Afstandsmaalere, mindst 5-6 Mand, som skulle fø1ge forskellige Tromlekurver o.l. Korrektøren fandtes i Forbindelse med 10,5 cm Luftværnsbatteri ved Hansted og ved Femhøje ved Esbjerg.

4). Panserkuppel og optisk Udstyr som 2 og 3, men Korrektøren (Regnemaskinen) var anbragt en Etage længere nede og deltog ikke i Kuplens omdrejende Bevægelse, men fik Azimuth, Højdevinkel og Afstand tilført elektrisk fra Anlæggets optiske Del. Denne Korrektør, der betegnedes som "Kleinkog", havde   vakt de engelske Sagkyndiges særlige Interesse, men var fjernet ved vor Ankomst. Denne Art Korrektør fandtes i Forbindelse med et 10,5 cm Batteri i Hansted. Ved Parkkompagniet i Kolding fandtes endelig Rester af en Korrektør, af en Type, der mindede en Del om dansk Korrektør M.1932, den betegnedes som "Hilfkommandogerät" og har formodentlig været en ældre Model, der nu kun anvendtes som Nødhjælp.
                                                                                                                                 

- 26 -

Radio - location
Princippet bestaar i, at der fra en Antenne fortrinsvis i en bestemt Retning eller i et bestemt Plan udstraales ultrakorte Bølger, Frekvens 125 - 106 Hz   (analogt med en Projektørs Udstraaling af Lys). Dersom der indenfor en vis Afstand i den angivne Retning findes et Maal, vil dette tilbagekaste Straalerne, som da kan opfanges ved Hjælp af en anden eller eventuelt af den førstnævnte Antenne, hvis Virkning ogsaa kan være retningsbestemt (analogt med øjets Opfattelse af den projektørbelyste Flyver i Kikkertens Synsfelt). Ved de besete Anlæg udsendtes der kortvarige Blink – 500 pr. Sek. - og Tiden mellem Udsendelsesøjeblikket og det øjeblik, da det tilbagekastede Blink registreredes af Maaltageren, maaltes ved Hjælp af   Katodestraaleoscillografen. Den udsendte Straaling bestod, foruden af en meget smal Kærne, af et Straalebundt med udefter hastigt aftagende   Intensitet. Herved var det muligt, at erkende et Maal i en vis Vinkelafstand - +- 20°- fra Sigteretningen, hvorefter den nøjagtige Retning kan findes ved at ændre paa Straalebundtets Retning, indtil der opnaas størst mulig Intensitet af de tilbagekastede Blink. For at kunne erkendes maatte Maal være over en vis Minimumshøjde, der med 40 m Antennehøjde for Afstande paa 300 km var ca. 4 km, og som vokser og aftager proportionalt med Afstandens Kvadrat. Radiolocation anvendtes baade til taktiske Formaal, og til skydetekniske Formaal baade mod Luftmaal, hvor Apparaterne ved de mest fuldkomne Udførelsesformer var sammenbygget med Korrektøren, og mod Maal paa Søen. Det angaves, at der ved de Afstande, der her var Tale om, under 30 - 40 km, kunde opnaas en Nøjagtighed ved Afstandsmaalingen paa +- 10 m. Ved Skydning mod Maal paa Søen kunde Radiolocation endog anvendes til Skudobservation ved Kalibre fra 15 cm og opefter. I Forbindelse med skydetekniske Opgaver bar Radiolocationmetoden imidlertid den Ulempe, at det ikke som ved Kikkertsigte, hvor man kan vælge et bestemt Punkt af Maalet og rette Traadkorset mod dette, altid er fra samme Punkt af Maalet, den tilbagekastede Bølge udgaar, saaledes at en Bestemmelse af Maalets Kurs og Hastighed paa Grundlag af to Maalinger med kort Tidsinterval bliver meget usikker. Dette medfører, at man, naar Sigtbarhedsforholdene gør det muligt, oftest bestemmer Maalets Plads ved en   Kombination af Højdevinkel- og Azimuthbestemmelse ved Kikkertsigte og Afstandsbe-
                                                                                                                                 

- 27-

stemmelse ved Radiolocation, der er enhver optisk Afstandsmaaling overlegen.
Til Identification af egne Flyvere udsendte disse særlige Radiokendingssignaler, som registreredes paa samme Oscillografskærm som de udsendte og tilbagekastede Blink. Der forekom flere forskellige Typer paa Anlæg af den omhandlede Art, afpasset efter forskellige Formaal.

I.) Dæknavn Wassermann.
Sende- og Modtageantenne var en ca. 40 m høj 12 - 15 m bred lodret Flade af Gitterværk, der var drejeligt om et rørformet cylindrisk Jerntaarn af ca 2 m’s Diameter (Se Foto 49).

   

 Artilleriskydeskolen

 

   

49.

   

   

 

   

Registreringen fandt ogsaa her Sted paa en Række Oscillografskærme. Tre af disse var under stadig Observation af tre, iøvrigt ikke specialuddannede   Folk. Paa disse tre Skærme registreredes det, hvis der forekom Flyvere omtrentlig i den Retning, i hvilken Antennen var indstillet, saaledes at den   ene registrerede Tilstedeværelsen af Flyvere i Afstande fra 300 - 200 km, den anden fra 200 - 100 km, den tredie fra 100 - 0 km. Naar en Flyver ad denne Vej var paavist, tog en specialuddannet Mand fat paa at bringe det udsendte   Straalebundt ind i den nøjagtige Retning, for derved at bestemme Azimuth og   Højdevinkel. Straalebundtet bevægedes i Siden ved, at hele Antennen drejedes,   medens Højdebevægelsen fremkaldtes ad elektrisk Vej. Den nøjagtige   Afstandsbestemmelse udførtes ved, at det paa Oscillografens Skærm dannede   Billede
                                                                                                                                 

- 28 -

af de tilbagekastede Blink ved Drejning paa et Betjeningshaandtag bragtes til at falde sammen med et Maalemærke. Haandtaget drejede da samtidig et Tælleværk, paa hvilket Afstanden direkte lod sig aflæse. Rækkevidden angaves til 250 - 300 km, og den opnaaelige Nøjagtighed til +- 50 m paa de største Afstande.
 
 II.) Dæknavn Mammuth. (Se Foto 50).

   

   

50.

   

   

Antennen til dette Anlæg var en ubevægelig lodret Flade ca. 40 x 40 m af et kompliceret Gitterværk af ca. 2 m' s Tykkelse. Straalebundtet bevægedes baade i Side og Højde ad elektrisk Vej, idet der dog forekom en vis død Vinkel omkring Antennens Plan.
Registreringsorganerne for dette Anlæg var formentlig af samme Art som under I. beskrevet.
 
III.) Dæknavn Seeelefant.
Antennen, af væsentlig samme Form og Art som ved II. beskrevet, var ophængt mellem to 105 m høje Master. Det angaves, at det hermed var muligt at opnaa en Rækkevidde paa 500 km.
 
IV.) Dæknavn Jagdschloss.
Sende- og Modtageantenne var fælles, en 3 - 4 m høj, 15 - 20 m lang lodret Flade af Gitterværk, der drejedes om en i Midten anbragt lodret Aksel med en Hastighed af ca. 8 Omdrejninger i Minuttet. Registreringen fandt Sted paa et Katodestraalerør, hvis Skærm, der var anbragt vandret, havde en Diameter paa 40 - 50 cm. Skærmen forestillede Egnen om Apparatet i et Maalestoksforhold paa ca. l:1000000. Paa en
                                                                                                                                     

- 29 -

Glasplade umiddelbart over Skærmen var der indtegnet et Kvadratnet samt Kystliniens Forløb. Apparatets Virkning var nu baseret paa, at Antennen udsendte et plant lodret Straalebundt, som deltog i dens Rotation. Hver Gang dette Straalebundt traf en Maskine, fremkom der paa den til Maskinens Position svarende Plads en lysende Plet paa Oscillografens Skærm, hvor det dog paa Grund af Fluorescensens Eftervirkning gjorde Indtryk af at være en stadig lysende Plet. Med dette Apparat var det muligt, at overvaage et stort Areal, men der kunde ikke fortages nøjagtige Afstandsmaalinger, ligesom Højden heller ikke kunde bestemmes. Til nøjagtigere Maaling kunde Antennen dog forbindes med andre Registreringsapparater.
 
V.) Dæknavn Würtzburg.
Der fremkom ogsaa Anlæg, hvor Antennen var et paraboloideformet Hulspejl af Plade, Diameter ca. 5 m, der kunde eleveres og drejes i Siden. Operatørrummet deltog i Sidebevægelsen.

VI.) Dæknavn Würtzburg Riese.
Dette Anlæg var noget større end V. (Würzburg). (Se Foto 51 og 3).

   

 

 

Artilleriskydeskolen

 

   

51.

   

   

Antennen var ligeledes paraboloideformet, men af Fletværk, dens Diameter var ca. 8 m.
Anlæg som V. og VI. var væsentligt beregnet til Ildledelse for Kyst- eller Luftværnsbatterier. Til det sidste Formaal saas de dog i intet Tilfælde koblet direkte til Korrektøren; det synes som om kun Afstandsmaalingerne er blevet udnyttet og overført telefonisk.
                                                                                                                                 

- 30 -

VI. Dæknavnet kendes ikke. (se Foto 52).

   

 

 

 

 

   

52.

   

   

Anlægget var monteret i fast Forbindelse med en Luftværnskorrektør med drejelig Panserkuppel - af den i Afsnittet om Luftværnskorrektører under 3) betegnede Type -. Der fandtes to af hinanden uafhængige Antenner, der "begge deltog i Drejningen om Korrektørens lodrette Akse. Den ene Antenne var fast i   Forhold til Korrektøren? dens Straaling laa i Korrektørens lodrette   Sigteplan. Den anden Antenne eleveredes sammen med Korrektørens Sigtekikkert, og dens Straaling fandt Sted i den Retning, i hvilken Sigtekikkerten var rettet. Straalebundterne kunde gøres vide til Søgning og snævre til Følgning af Maalet. Operatørrummet fandtes sammen med Korrektøren under Panserkuplen og var saaledes indrettet, at Korrektørens Højderetnings-, Sideretnings- og Afstandsindføringshaandtag, hver for sig, efter Omstændighederne kunde "betjenes paa Grundlag af Radiopejlingen eller paa Grundlag af Maaling med de sædvanlige optiske Apparater.
 
VIII. Dæknavn kendes ikke.
Anlægget var monteret paa en Vogn, som kunde prodses bag paa et Motorkøretøj.
Udover de nævnte Typer forekom adskillige andre (se Foto 53), ligesom Anlæg af samme Hovedtype heller ikke var helt ens, saaledes at man fik det Indtryk, at Materiellet til Radiolocation endnu ikke havde naaet sin endelige Form.
Ved Skagen fandtes Wassermann, Jagdschlossstationer, ved Hansted Mammuth, Seeelefant og Würzburg Riese, ved Vorupør, Tyborøn og   Søndervig Wassermann, ved Blaavand Würzburg Riese, Mammuth og flere andre Typer, ved Esbjerg Würz-
                                                                                                                                 

- 31 -

   

   

 

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

53.

   

   

 

   

burg og det under VII. beskrevne Anlæg og endelig fandtes der i Pikkerbakker ved Frederikshavn et Würzburg-Rieseanlæg.
Ovennævnte liste er ikke komplet, men maa kun ses som en Række Eksempler paa Forekomster af Anlæg af den nævnte Art.
Til Overvaagning af et Luftrum kræves et System af Radiolocationstationer. der samarbejder saaledes, at Opgaverne fordeles imellem dem efter en vis Plan. Meldingerne samles da til Undercentraler hvor de sammenarbejdes og viderebefordres til en Centralstation af den i Rapporten under Flyvepladsen Karup (den 15/7 1945) beskrevne Art.

  

Andre Metoder til ikke optisk Pejling (Dæknavne: Samos, Lesbos, Fanø).
a.) I Omegnen af Thisted og Øst for Esbjerg fandtes Anlæg, bestaaende af 5 - 6 ca. 30 m høje Trætaarne, i hvilke der var anbragt Radiopejleapparater, som ved Hjælp af de fra fjendtlige Maskiner i Navigationsøjemed udsendte Radiosignaler kunde bestemme Retningen til disse Maskiner. Rækkevidden angaves til 600 - 700 km. Om Afstandsbestemmelse kunde der naturligvis ikke være Tale. Anlæggene blev kun beset udefra.

b.) I Esbjerg skal der have eksisteret et Anlæg (Dæknavn: Donaugerät) til Pejling ved Hjælp af de fra maalet udsendte mørke Varmestraaler (infrarøde Straaler). Ved disse Anlæg udnyttes den Fordel, at Varmestraalingen finder Sted fra Dele af Maalet (Damperens skorsten, Flyvemotorens   Udblæsningsrør), som har en forholdsvis ringe Udstrækning. saaledes at man undgaar den ved Radiolocation nævnte Ulempe, at man ikke er Herre over, til hvilken Del af Maalet der pejles.
                                                                                                                                 

- 32 -

Dette Anlæg der i særlig Grad havde vakt de engelske Militærmyndigheders Interesse, var under Demontering med Transport til England for Øje, og kunde ikke beses.

c.) Lytteapparater med Tragte fandtes paa enkelte Steder, men man fik det Indtryk, at denne Metode var ved at blive forladt. Saavidt det kunde skønnes, benyttedes lytteapparatet til at rette en paa Lyttekorrektøren anbragt Natkikkert mod Maalet, hvorefter Projektøren tændtes. Ved en Del af de større Batterianlæg fandtes Materiel til Udlægning af Røgslør, de største Beholdere kunde udvikle Røg i 20 Minutter. "Afbrændingen" af en Saadan Beholder blev demonstreret ved Hansted. (se Foto 54)

   

   

 

   

Artilleriskydeskolen

 

   

54.

   

 

 

   

Det er jo kun et forholdsvis overfladisk Bekendtskab, der har kunnet stiftes med det meget komplicerede Materiel i den korte Tid, der har været til   Raadighed, og jeg skal derfor indtrængende henstille, at der rettes Henvendelse til kompetente allierede Myndigheder om, efter nærmere Aftale med   Artilleriskydeskolen, at overlade denne en Del af det nævnte Hjælpemateriel til grundigere Studium; fremhæves skal det ved Femhøje N.f. Esbjerg   forefundne med Luftværnskorrektør forbundne Funkmessgerät. Med Hensyn til Bygningskonstruktionerne var det paafaldende. at der næsten overalt var paamalet Advarsler mod at berøre Kasematternes Ydermure under Beskydning. Paa Forespørgsel blev det sagt fra tysk Side, at dette skyldtes, at Murenes Rystelser forplantedes til det menneskelige Legeme, Og det kunde afstedkomme alvorlige Beskadigelser af de indre Organer. ja det blev endog nævnt, at en Soldat havde faaet
                                                                                                                                 

- 33 -

Benene rystet af ved at sidde paa Kanten af et til Muren befæstet Sengested. Sluttelig kan jeg ikke undlade at udtrykke en Beklagelse over den Tilstand, Materiellet forefandtes i, og dette gælder naturligvis i særlig Grad de Steder, hvor det var overladt til ukyndigt Personales Tilsyn. For Skytsets Vedkommende var de fleste Steder Mundings- og Bagstykkekapper fjernet og Bundstykkemekanismerne aabnet, saa Vind og Vejr kunde piske igennem dets vitale Dele, der da ogsaa de fleste Steder paa den korte Tid, der var hengaaet siden Kapitulationen var blevet dækket med et tykt Lag Rust. Hjælpemateriellet var flere Steder beskadiget ved ukyndig Manipulation og for Kikkertmateriellets Vedkommende Objektiver fjernet. Saafremt Materiellet ikke skal ødelægges, vil det derfor være af Betydning, at der snarest udsendes kyndigt teknisk Personale, der kan træffe Foranstaltninger til en betryggende Konservering og Opmagasinering.

Grønning
A. 38.g./199

Fremsendes af Generalinspektøren for Artilleriet, der med Henhold til Generalkommandoens Skrivelse K.2776 af 2/7 1945 ligeledes har foretaget en Tjenesterejse for at besigtige de tyske Forsvarsanlæg i Jylland. Rejsen fandt Sted i Tiden 15/8 - 25/8 1945 og med Henhold til Krigsministeriets Skrivelse A.3328/3536 af 31/7 1945 og A.3328/4037 af 10/8 1945 deltog Generalinspektørerne for det norske og svenske Artilleri, Oberst O. Nordlie og Oberst S. P. Salander i Rejsen. Mine Ledsagere og jeg besaa i Hovedsagen de samme Anlæg som er nævnt i Artilleriskydeskolens Rapport, hvorfor jeg intet særligt har at tilføje. Rejsen var for mig og mine udenlandske Ledsagere af stor Interesse, og Generalinspektørerne har overfor mig udtrykt deres Glæde over og Tak for det Udbytte, de havde af Rejsen, ligesom det for mig var af stor Interesse i 14 Dage at være sammen med den norske og svenske Generalinspektør.

København, den 17/10 1945.
sign.: H. Rolsted