Arrangementer ved Museum Thy og Bunkermuseum Hanstholm

Hos Museum Thy og Bunkermuseum Hanstholm har vi sammensat et godt program med arrangementer fra nu og frem til juni.

Her på Bunkermuseum Hanstholm glæder vi os til igen at kunne tilbyde vores faste bunkervandringer i museumsområdet. Vi har også Alsang i Nord d. 4. maj, flere Olsen-Banden-vandringer, foredrag og til maj åbner en ny særudstilling af kunstnerne Birgit Bjerre og Alex Mørch med titlen ”Kære fjende/Lieber Feind”. En udstilling, der skal vise krigens "anden side" baseret på vidneberetninger om 2. verdenskrig her i Hanstholm.

På Vorupør Museum inviteres der til strikkedage, pandekager og madværksted. Og er man til frisk luft, har man også mulighed for at deltage i kirkegårdsvandring på Vorupør Gl. Kirkegård.

I Heltborg åbner der nye udstillinger af Lisbeth Gjørtz Fast, Poul Ekelund og Sydthy Billedskole, og den hyggelige kulturhistoriske udstilling byder på et besøg i dansk landbrug i første halvdel af 1900-tallet, med hakkelsemaskine og Thybomål. Også den rekonstruerede jernaldergård må besøges i museets åbningstid, og i sommerferien er der levendegørelse med mulighed for at deltage i aktivt.

Derudover er der foredrag, kirke- og byvandringer - for mere information om aktiviteter, åbningstider og priser på de forskellige afdelinger, besøg Museum Thys hjemmeside her eller Bunkermuseum Hanstholms hjemmeside her