Tysk panserværnskanon, 3,7 cm Pak 35/36

Panserværnskanon

Panserværnskanon indført i den tyske hær i 1934 og ved krigsudbruddet den tyske hærs standard-panserværnskanon. Allerede under kampene i Frankrig viste den sig ineffektiv overfor de svære franske og engelske kampvogne. Året efter under angrebet på Sovjetunionen mødte den endnu sværere russiske kampvogne. Kanonens manglende gennemslagsevne gav den bl.a. øgenavnet "Heeres Anklopfgerät" - "kampvogns-dørhammer". Produktionen blev derfor indstillet i 1941 og man begyndte at overføre kanonerne til reserveenheder.    

Pak 35/36 var den næstalmindeligste tyske panserværnskanon i Danmark i maj 1945 - den almindeligste var en russisk kopi med en kaliber på 4,5 cm.

Pak 35/36 fik imidlertid nyt liv med indførslen af Stielgranate 41, en hulladningsgranat der kunne påsættes kanonens løb. Granaten kunne gennembryde alle fjendtlige kampvognes panser, og kanonen forblev derfor effektiv til slutningen af krigen. Granatens rækkevidde og præcision var dog begrænset.

 

 

Panserværnskanon 

Denne kanon er produceret på Skoda-fabrikkerne i Tjekkoslovakiet i 1941. Kanonen er udlånt af Tøjhusmuseet.

 

Tysk Panserværnskanon